Rod i Fanøs økonomi

Fanø Kommune har rod i kommunekassen. Det afslører en rapport, der blandt andet viser, at kommunen ulovligt har brugt et mio-beløb på byggeriet af en skole. Byrådet kendte ikke til sagen.

Eksempelvis er der brugt næsten fem mio. for meget på et byggeri på Nordby Skole på Fanø.

Bevillingerne er blevet overtrådt, og det må man ikke i det kommunale system.

Dermed bryder Fanø Kommune styrelseslovens § 40 - der bestemmer, at alle bevillinger i kommunale systemer skal bevilges af byrådet.

Fem millioner er meget i en lille økonomi som Fanøs. I Esbjerg kommune ville det eksempelvis det svare til 180 mio.

På byrådsmødet i aften vil SF og Miljølisten bede borgmesteren færdiggøre en undersøgelse, der redegør for hvordan ledelsestilsynet- og ansvaret har været i processen.