Røde Kors i Esbjerg sender 200.000 kroner afsted til Filippinerne

Røde Kors i Esbjerg har netop besluttet at give 200.000 kroner til hjælpearbejdet i Fillippinerne og har samtidig stillet 200 indsamlingsbøsser op i Esbjergs butikker.

Den nødstedte filippinske befolkning kan være glade for Røde Kors i Esbjerg, der allerede få dage efter katastrofen startede en stor kampagne, der skal få lokale esbjergensere til at støtte hjælpearbejdet på den anden side af jordkloden.

- Frivillige har sørget for at få lavet plakater til taxaer og butikker og stillet 200 indsamlingsbøsser op, og bestyrelsen har netop valgt at sende 200.000 kroner afsted med det samme til den hårdt prøvede filippinske befolkning, siger leder af fundraisingudvalget i Røde Kors, Esbjerg Michael H. Jensen.