TV der bevæger dig

Røg i køkkenet alarmerede brandvæsenet

En 40-årig mand havde svært ved at styre tilberedningen af natmad natten til fredag. Anstrengelserne udløse så meget røg, at naboerne tilkaldte brandvæsenet.

Brandvæsenet rykkede ud til en lejlighed på Godthåbsvej i Gørding ved Bramming, hvor røgudviklingen var så kraftig, at det var usundt at være i lejligheden.

Imidlertid nægtede den 40-årige at lade sig evakuere.

Brandfolkene knuste en rude for at komme ind til ham, men han lod sig ikke overtale til at forlade lejligheden, før brandfolkene lokkede med, at de havde en øl i bilen.

Den 40-årige var stadig bøvlet at have med at gøre, så det endte med, at han fik en overnatning på politistationen i Esbjerg.

Lejligheden blev ikke brandskadet, men den trængte til en kraftig udluftning.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden