Rømø Havn base for tysk havvindmøllepark

Med udgangspunkt på Rømø vil en nordtysk virksomhed etablere og drive vindmøllepark i Nordsøen med 80 vindmøller. Op mod 30 medarbejdere får deres arbejde på havnen.

Aftalen med firmaet "wpd", der har hovedsæde i Bremen, vil betyde, at øen bliver base for drift og service af vindmølleparken, som bygges 30 sømil vest for Rømø.

- At wpd har valgt Rømø Havn som base for det nye vindmølleprojekt er et klart signal om, at vi er godt på vej til at realisere de ambitiøse udviklingsplaner for Rømø Havn. Det vil få betydning for havnens fremtid, og det vil naturligvis få stor betydning for beskæftigelsen i området, siger Rømø Havns bestyrelsesformand, Herman M. Pedersen.

Wpd lejer kontorer i havneadministrationsn bygning i Havneby fra foråret 2014 og halvandet år frem. Den tyske virksomhed kommer selv med ca. 30 arbejdspladser under installationsfasen - og 10-15

job efterfølgende i service-fasen. Men der bliver også en del arbejde for lokale underleverandører.

Aftalen mellem Rømø Havn og wpd er indgået med det forbehold, at wpd kan ophæve aftalen ndtil årets udgang, fordi finansieringen ikke er endeligt på plads endnu.