Røvede ure for 100.000 kr. i Horsens

To mænd, der talte østeuropæisk, begik onsdag formiddag væbnet røveri på Søndergade i Horsens. De knuste en montre og stak af med ure til en værdi af omkring 100.000 kroner

Røveriet fandt sted hos urmager Poul Halse, Søndergade 33. Ejeren gik i baglokalet, da han hørte et voldsomt brag fra butikken.

Her blev han mødt af to mænd. Den ene havde en pistol i den ene hånd - og en mukkert i den anden. Den anden røver havde en taske i hånden.

Politiet i Horsens efterlyser vidner, som har set, hvor røverne forsvandt hen. Røveriet skete kl. 9.48. Politiet kan kontaktes på 76 28 14 48 - eller 114.

Signalementer

Politiet har følgende signalementer af røverne:

A: mand, ca. 170 - 180 cm høj, alm. af bygning. iført mørk hat og briller, sort trøje med grøn stribe på ærmerne samt hætten, mørke joggingbukser med hvid stribe. sorte handsker. Personen medbragte pistol og en mindre mukkert.

B: mand, ca. 180-185 cm høj, alm. til spinkel af bygning. Iført brun kasket, sort tynd jakke med lyseblå ærmer samt henover nakken og sorte striber på ærmerne. iført sorte joggingbukser, sorte handsker. Personen bar en blålig taske med skulderrem.