Røver fra Lunde anholdt

Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag anholdt den mand, der i går, bevæbnet med kniv, begik røveri mod Nørre Nebel Sparekasse i Lunde ved Varde.

Manden er 39 år og bor i Esbjerg, men har tilknytning til Varde-området, fortæller politiet i en pressemeddelelse. Han blev anholdt kl 12.41.

Manden har, overfor politiet, tilstået røveriet og forklaret sig med, at han havde gæld. Derfor er pengene fra røveriet allerede væk.

Den 39-årige vil blive fremstillet i retten i Esbjerg i dag.