TV der bevæger dig

Røver kom på strømpesokker og truede med kniv

Nærbutikken på Storegade 26 i Lunderskov har fredag formiddag været udsat for et røveri Foto: Per Lund

Nærbutikken på Storegade 26 i Lunderskov har fredag formiddag været udsat for et røveri Foto: Google Maps

1 af 2

Nærbutikken på Storegade 26 i Lunderskov har fredag formiddag været udsat for et røveri. Det er det andet røveri i Kolding-området i løbet af 14 timer.

Røveren var kun iført strømpesokker og truede sig kort efter klokken 09.30 i Nærkøb-kiosken med en kniv til et udbytte, som ikke er gjort op endnu.

Læs også 16-årig pige med kniv blev overmandet af ekspedient

- Det mest bemærkelsesværdige ved beskrivelsen af røveren er, at han ikke brugte fodtøj - men gik på strømpesokker under røveriet, siger vagtchef Jesper Brian Jensen, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Røveren flygtede fra stedet i en mindre sort personbil. Registreringsnummeret begynder med AS, og de to sidste cifre er 93, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Læs også Landbetjent fangede truende fyrværkeri-tyve

 

Ifølge signalementet af gerningsmanden er der tale om en mand, der er lys i huden, og som er 30-40 år gammel. Han er 165-170 centimeter høj. Han var iført lyseblå jeans og en mørkegrå hættetrøje. Han formummede sig bag hætten, så hans ansigt ikke kunne ses. Over hættetrøjen bar han en mørk jakke.

Torsdag aften kort efter klokken 20 begik en mand med noget nær samme signalement røveri mod Nærkøb-kiosken på Tvedvej i Kolding. Her var røveren dog iført fodtøj. Han er fortsat på fri fod - og der er flere træk til fælles ved de to røverier.

- Vi er meget interesseret i at høre fra vidner - og håber lige nu især på henvendelser om flugtbilen, siger vagtchef Jesper Brian Jensen, Sydøstjyllands Politi, der også har alarmeret kollegerne i Syd- og Sønderjyllands Politi, da Lunderskov ligger på grænsen mellem de to politikredse.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden