Røver truede med kniv

Superbrugsen i Bredballe Center blev tirsdag aften kort før klokken 20 udsat for et røveri.

En mand kom ind af bagindgangen og med en kniv truede han en ung mandlig ekspedient og fik udleveret et ikke oplyst beløb i en medbragt blå plasticpose.

Efter røveriet løb manden i retning af Bredballe Byvej, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Radio VLR.

Røveren beskrives som 180 centimeter høj og var iført sorte joggingbukser med hvide lommer, sort vindjakke med hvide pletter, hættetrøje og sorte handsker med hvide stafferinger.

Han talte gebrokkent dansk. Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.