TV der bevæger dig

Røver med pistol truer sig til penge på værtshus

En maskeret mand bevæbnet med en pistol truede sig tirsdag aften til penge ved et røveri her på Bodega Josef i Fredericia. Foto: Per Lund

En maskeret mand bevæbnet med en pistol truede sig tirsdag aften til penge ved et røveri på Bodega Josef i Fredericia.

Ved 22.30-tiden tirsdag aften spolerede en maskeret mand den gode stemning på Bodega Josef i Kirkegade midt i Fredericia, da han truede en ansat på værtshuset til at åbne kassen og udlevere et ukendt - men mindre - kontant beløb.

- Det er et røveri. Money - money, råbte røveren, der var formummet med en sort maske for mund og næse og resten af ansigtet dækket af hætten fra en sort trøje.

Røveren beskrives som dansk og 25 til 30 år, 180-185 centimer høj, almindelig til muskuløs af skikkelse.

- Det bedste spor, som vi har af røveren, er, at den sorte hættetrøje, han var iført, har en lynlås foran med en tynd hvid kant fra kraven og ned. Han forsvandt til fods. Har nogen kendskab til den lidt specielle hættetrøje med hvid lynlåskant, så hører vi gerne om det, siger vagtchef Jørn Bystrup, Sydøstjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Der er ikke set biler eller andre køretøjer i forbindelse med røveriet, så politiet tror, at der er tale om en røver fra lokalområdet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden