En 23-årig mand truede ved middagstid en kvindelig kassemedarbejder i en Fakta-butik i Grindsted med en kniv, og forlangte at få udleveret penge.
Da han fandt ud af, at der ikke var ret mange penge i kassen, tvang han kvinden med ud bagi, skriver vafo.dk.
Her dukkede en anden ansat op, hvorefter manden stak af i en bil.
Vidner havde imidlertid noteret registreringsnummeret, så politiet kunne kort efter anholde manden.