Røvere fik hurtig dom

Tre unge litauere på 18, 19 og 24 år er tirsdag eftermiddag ved retten i Esbjerg blevet idømt hver et år og ni måneders fængsel samt ti års udvisning af Danmark.

De tre begik mandag middag et voldsomt røveri mod en guldsmede-forretning i Esbjergs gågade, Kongensgade. Her brugte de en økse til at knuse montrerne i forretningen og truede personalet med en pistol, der senere viste sig at være en attrap.

De tre flygtede til fods, men blev få minutter senere fundet med hjælp fra vidner i området og anholdt af en politipatrulje. Også udbyttet fra røveriet blev fundet.

De fire modtog dommene og sendes straks til afsoning.