To røvere genkendt på TV

De to mænd, som røvede et supermarked i Ølgod er blevet anholdt. De blev genkendt på overvågningsbillederne, som blev vist i TV.

De anholdte er 16 og 18 år og fra Holstebro. De blev genkendt efter at TV2-programmet Station 2 havde vist overvågningsbilleder fra røveriet, der skete den 21. januar. Også TV SYD har vist billederne fra overvågningskameraet den 13. februar.

Den 18-årige blev anholdt allerede den 27. februar. Det offentliggjorde politiet ikke, så længe den anden var på fri fod, skriver jv.dk. Han blev

anholdt den 7. marts.

Begge er varetægtsfængslet. Den 16-årige er dog anbragt på en lukket institution på grund af sin alder.

Ved røveriet fik gerningsmændene udleveret større kontant-beløb. Hele røveriet tog nøjagtigt to minutter, viser videoen fra overvågningen.