Røvere uden udbytte

Det er ikke altid røvere slipper af sted med et udbytte. I Fredericia fik et par unge røvere kun en lang næse efter to forsøg.

Ved 21.30-tiden søndag aften forsøgte de to at røve en kiosk på Egeskovvej ved at true indehaveren med en kniv. Men det ville kioskejeren ikke umiddelbart finde sig i og gik frem mod røverne med trussel om at uddele øretæver. Det fik dem på andre tanker og de tog flugten. 

Nyt forgæves forsøg

De var dog ikke mere skræmte end at de 13 minutter efter forsøgte at røve et nærliggende pizzeria. Men heller ikke her gav det penge i røvernes lommer. I Pappas Pizza og Grill på Korskærvej stak ekspedienten simpelthen af, da røverne truede ham med en kniv, og da kasseapparatet var låst valgte de to unge ukendte gerningsmænd at stikke af - igen.

De to røvere beskrives som unge af anden etnisk herkomst end dansk, dansktalende teenagedrenge.