Røveri i Dagli Brugs

Sidst på eftermiddagen blev Dagli Brugsen i Lindknud udsat for et røveri.

Røveriet blev begået af en yngre mand, der var bevæbnet med en pistol. Hans udbytte var beskedent: Seks pakker cigaretter.

Efter røveriet cyklede han væk, men han var kun på fri fod en times tid, inden han blev anholdt.

Han har erkendt røveriet.