TV der bevæger dig

Røveri i isbutik

To mænd røvede tirsdag aften en isbutik i Esbjerg. Foto: Scanpix

En isbutik i Esbjerg er tirsdag aften blevet røvet. To mænd er anholdt og mistænkt for røveriet.

Klokken 20.22 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om røveri fra en isbutik i Esbjerg. To mænd røvede butikken, og det lykkedes dem at få et større beløb med sig, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD. 

De to mænd var begge af dansk udseende, og de blev vurderet til at være mellem 25 og 30 år. Den ene bar en rød jakke, og den anden havde et kraftigt skæg, oplyste medarbejderne fra butikken.

Netop det signalement passede på de to mænd, som politiet fandt kort tid efter. Omkring klokken 21.15 blev de to mænd anholdt. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden