Røveri mod kiosk i Esbjerg

En maskeret mand begik klokken 19 mandag aften røveri mod en kiosk på Amagervej i Esbjerg.

Manden truede med en kniv, fik et kontantbeløb med sig og flygtede fra stedet på en knallert. Det tog dog ikke lang tid for politiet at finde frem til manden, der allerede en time og tyve minutter efter røveriet var anholdt.

Manden bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør tirsdag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.