Røveri var opspind

Syd- og Sønderjyllands politi har sigtet en 26-årig mand fra Tønder for falsk anmeldelse.

Manden anmeldte, at han tirsdag 14. februar i år var udsat for et røveri på en parkeringsplads ved Kongevej i Tønder. Røveriet skulle være begået af to personer, der havde tvunget ham til at udlevere tegnebog og mobiltelefon.

Manden har nu erkendt at røveriet ikke fandt sted. Han har angivet personlige problemer som årsag til den falske anmeldelse.