Røverisk overfald ved højlys dag

Politiet leder stadig efter to danske mænd, som overfaldt en 35-årig mand fra Esbjerg i en smøge mellem Kongensgade og Skolegade i Esbjerg ved højlys dag.

Den 35-årige blev ilde tilredt, da han ved 13-tiden tirsdag blev overfaldet af to danske mænd. De passede ham op i smøgen og både sparkede og slog ham i hovedet og på kroppen. Derefter blev han truet til at aflevere sin jakke med en pung og et mindre kontantbeløb.

Politiet ser med stor alvor på sagen, som betrates som røveri. Den overfaldne mand har ikke været i livsfare, men han har fået flere skader.

Den ene gerningsmand er mellem 25 og 30 år, almindelig af bygning og 190 centimeter høj. Han var iført en mørk jakke og cowboybukser og bar en mørk baseball-cap på hovedet.

Den anden gerningsmand er cirka 180 centimeter høj, mellem 25 og 30 år og almindelig af bygning. Han havde også en mørk baseball-cap på.