TV der bevæger dig

Rolig nat på vejene - men bæltekøretøjer holder klar

Bæltekøretøjer og mandskab fra Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland har været indsat siden klokken 21 onsdag aften. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Bæltekøretøjer og mandskab fra Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland har været indsat siden klokken 21 onsdag aften. Foto: Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland

Her er et af militærets bæltekøretøjer i aktion i Horsens i november 2010.

1 af 3

Tidlig torsdag morgen lyder meldingen fra politiet, at der kun er sket få mindre uheld i det sneglatte føre. Værst står det til længst mod syd. Militære bæltekøretøjer står klar til assistance i Aabenraa og Toftlund.

De fleste har natten til torsdag fulgt politiets råd om at holde sig inden døre og lade være at køre ud i Syd- og Sønderjylland.

Sne og især fygning gør det vanskeligt at køre på de mindre veje i grænseområdet. Derfor er der nu udstationeret militære bæltekøretøjer ved redningsstationerne i Aabenraa og Toftlund, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag morgen. 

Her er et af militærets bæltekøretøjer i aktion i Horsens i november 2010.

- Inden bæltekøretøjerne kom frem, måtte en ambulance i Sønderborgområdet have assistance af et firehjulstrukket køretøj for at komme fri af sneen. Heldigvis har der ikke været mange trafikanter på vejene i nat, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Politiet: Al unødig udkørsel frarådes

Der er ikke faldet større mængder ny sne, så det er fygning, der giver problemer længst mod syd i grænseområdet.

I kan godt køre på job, men vær meget forsigtige. Det er voldsomt glat derude.

Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter

I de fire kommuner Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev fraråder Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag morgen fortsat al unødig udkørsel.

Længere mod nord er vejforholdene på de større veje og motorvej E45 meget bedre end de seneste dage. E45 fra Horsens og mod Kolding er ryddet for sne, og alle vejbaner er tørre, så det er alene vind og fygesne, der kan genere morgentrafikken her.

Sydøstjyllands Politi melder torsdag morgen om flere glatføreuheld på de mindre veje - ingen er dog kommmet til skade. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden