Rotter lukker butik

I over en uge har en Fakta-butik i Kolding været lukket på grund af rotter.

Allerede fredag i sidste uge opdagede personalet i butikken på Mosevej spor efter en rotte.

Der blev sat fælder op, og mandag gik en rotte så i en af fælderne. Siden da er der ikke observeret spor efter rotter.

Butikschefen siger til TV SYD, at de ikke ved, hvordan det, der ligner en enkelt rotte, er kommet ind i butikken.

Siden mandag er der blevet gjort rent overalt i butikken, og på mandag kan kunderne efter alt at dømme igen handle ind i Fakta.