TV der bevæger dig

Royalt besøg i Kolding

Prinsesse Marie kommer til Kolding for at åbne en stor udstilling om Georg Jensen. Foto: Steen Brogaard

Prinsesse Marie åbner i dag en stor udstilling på Koldinghus.

Igen i dag er der royalt besøg i landsdelen.

H.K.H. Prinsesse Marie lægger vejen forbi Kolding, hvor hun åbner en af de største udstillinger nogensinde om den danske sølvsmed og designer Georg Jensen.

Over 800 værker vil være med på udstillingen, der markerer 150-året for Georg Jensens fødsel. Med store og sjældne værker fra Georg Jensens eget arkiv, museer og private samlere i ind- og udland præsenterer Koldinghus en udstilling, som er bygget op som en kunstnerisk og designhistorisk rejse igennem smedjens 111 års sølvhistorie.

Udstillingen kan ses fra 4. september 2015 til 26. februar 2016.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden