Royalt besøg i Haderslev og på Aarø

Regentparret besøger Haderslev og Aarø til sommer.

Den 6. og den 7. juni besøger regentparret Aarø og Haderslev.

De ankommer med kongeskibet.

- Vi glæder os til at tage imod Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, og vi vil gøre alt for, at regentparret får en festlig dag på Aarø og i Haderslev. Og jeg er overbevist om, at beboerne på Aarø og folk fra by og egn vil slutte op og medvirke til at skabe nogle rigtig gode dage i juni, siger borgmester Jens Christian Gjesing.

- Et royalt besøg er en utrolig spændende opgave, hvor vi får mulighed for at vise kommunen frem for regentparret og omverdenen. Det kræver naturligvis også en del planlægning, og derfor er vi allerede nu gået i gang med at etablere rammerne for besøget, siger Jens Christian Gjesing.

- Nu skal vi i samarbejde med Hoffet i gang med den konkrete planlægning, og i den forbindelse er borgerne velkomne til at kontakte rådhuset med gode ideer til, hvordan besøget kan forløbe, siger borgmester Jens Christian Gjesing.