Royalt besøg på flagdag for veteraner

Veteraner i Fredericia får fint besøg på flagdagen d. 5. september. Prins Joachim og Prinsesse Marie gæster byen for at fejre de danske udsendte.

Den 5. september er det officiel flagdag for de danskere, der er eller har været udsendte for forsvaret, politiet, beredskabet og sundhedssektoren.

Det fejrer Fredericia med fint besøg. Prins Joachim og Prinsesse Marie gæster byen i anledning af flagdagen, og vil i løbet af dagen nå at være med til gudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke, se parade og taler på Bülovs Plads og besøge udstillinge EXPO 365 i Tøjhuset i Ghothersgade.

Dagen slutter for prinseparret med en frokost i selskab med veteraner og soldater fra Fredericia.

 

Program for flagdagen i Fredericia

kl. 11.45 Gudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke
kl. 12.15 D.K.H. Prinseparret ankommer til gudstjenesten
kl. 13.15 Parade og taler på Bülows Plads - H.K.H. prins Joachim inspicerer paraden - Borgmester Jacob Bjerregaard taler - Generalløjtnant M.A.L.T Nielsen taler - Medlem af Folketinget Søren Gade taler
kl. 13.45 March til Tøjhuset i Gothersgade
kl. 13.45 D.K.H. Prinseparret åbner udstillingen EXPO 365 i Rådhusets forhal
kl. 14.15 Frokost for prinseparret, inviterede gæster, byens veteraner og deres pårørende samt garnisonens soldater