Rudeknusnings-indbrud i biler rammer Vojens

Natten til onsdag er der knust ruder og begået indbrud i en række parkerede biler i området omkring Rådhuscentret i Vojens.

Der venter flere bilister en kedelig overraskelse, når de onsdag morgen kommer til deres parkerede biler i området omkring Rådhuscentret i Vojens. 

I nattens løb har en række biler fået knust en rude, og der er begået indbrud i bilerne. Rudeknusningerne blev opdaget en af kvindelig nattevagt ved 05.30-tiden, da hun skulle hjem.

quote

Vi har endnu ikke et endeligt tal på, hvor mange biler, som det er gået ud over.<br /> 

Mads Leervad Dammark, ​vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Vi har endnu ikke et endeligt tal på, hvor mange biler, som det er gået ud over, siger vagtchef Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Indbruddene er sket fra klokken 01 og frem, mener politiet.

En bølge af rudeknusning-indbrud har i begyndelsen af december ramt parkerede biler på samkørselpladser langs motorvej E45 fra Vejle i nord til Christiansfeld i syd. Her skete den seneste serie af indbrud i weekenden. Karakteristisk for disse indbrud er, at gerningsmændene er gået meget hårdhændede til værks og har smadret næsten alle ruder i bilerne, før de tømte dem for værdier. 

- I Vojens i nat var der kun knust en enkelt rude i de ramte biler, oplyser vagtchef Mads Leervad Dammark.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der har hørt eller set noget i Vojens i nat.