Rumænske tyveknægte fik lyndom

Tre rumænske mænd begik indbrud i onsdags. Nu udvises de af Danmark, når de har udstået deres straf.

Tre rumænske mænd på 21, 24 og 34 år begik indbrud onsdag eftermiddag i en villa i Stouby. De blev anholdt under indbruddet, og det viste sig, at deres bil var fyldt med tyvekoster.

Nu er de blevet idømt 30 dages fængsel ved retten i Horsens, skriver Horsens Folkeblad.

Retten besluttede også, at mændene skulle udvises af Danmark, når de har afsonet deres straf.