Runestenen i Ribe under lup

Ekspert i runer forsøgte i dag onsdag at "læse" runestenen, der blev fundet i Ribe den 26. april. Runestenen er meget usædvanlig, siger eksperten.   

Med fragmenterne af et dragehoved og en smuk ornamentering er runestenen noget som ingen før har set - i Danmark.
- Det gør runesten til et meget usædvanligt fund, siger museumsinspektør Lisbeth Imer fra Nationalmuseet.  

S I L U

Ornamenteringen overrasker rune-eksperten, for den ses ikke på runesten i Danmark.
Ornamenteringen overrasker rune-eksperten, for den ses ikke på runesten i Danmark.

Fire runer S I L U er læselige. Det kan betyde SJÆL. En slags opfordring til at bede en bøn for den afdøde, som runestenen markerer. De fire bogstaver kan dog være en del af et længere ord. Måske et navn. Desuden kan bogstaverne G U læses. Efter al sandsynlighed en del af et navn.
- Og man ser også R U A, men det giver ikke umiddelbart nogen mening, siger rune-eksperten.

Under lup - fortsat

Runestenen er fra omkring 1.000-tallet. Den skal nu undersøges nærmere. Både af rune-eksperten Lisbeth Imer og af en ekspert i ornamentik. Runestenen skal senere kunne beses af publikum, men en konservator skal først kontrollere stenens "sundhed".