TV der bevæger dig

Russisk familie anholdt i Esbjerg

Russisk familie forsøgte at komme til England efter afslag på asyl her i landet.

Politiet anholdt tirsdag en russisk familie, der har fået afslag på en ansøgning om asyl her i landet.

Anholdelsen foregik ved færgen til Harwich. Familien består af mor, far og seks børn. Politiet mener, familien har forsøgt at komme med på færgen for at undgå udvisning.

Bor i Letland

Men det undgår de ikke, siger politiet. Forældrene og børnene bliver formentlig sendt til Sandholmlejren, indtil det bliver afgjort, hvad der skal ske med dem.

Eftersom familien har fået afslag på asyl her i landet, må den regne med at blive sendt retur til Letland, hvor den kommer fra.

Letland har et stort russisk mindretal, som udgør lidt over en fjerdedel af befolkningen. Russerne fik ordre til at bosætte sig i Letland, dengang det baltiske område var en del af Sovjetunionen. De har ikke lettisk statsborgerskab, og klager ofte over at blive behandlet som andenrangs-borgere.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden