Ryanair: Nej til dansk overenskomst

Ryanair vil under ingen omstændigheder indgå overenskomster med danske fagforeninger. Og lavprisselskabets direktør truer med at trække alle ruter og alle arbejdspladser ud af Billund, hvis fagbevægelsen kræver overenskomst.

Ryanairs øverste direktør, Michael O'Leary holdt torsdag pressemøde i Billund Lufthavn. Selskabet har åbneet en fast base i Billund med 100 ansatte - og en snes ruter til og fra den jyske lufthavn.

Etableringen har fået danske fagforeninger til at rume med krav om danske overenskomster for de ansatte.

På pressemødet sagde Michael O'Leary, at Ryanair under ingen omstændigheder vil presses til at lave danske overenskomster. I yderste konsekvens vil Ryanair droppe Billund Airport.

- Så finder vi bare et andet sted at flyve fra, siger han.