Ryddede skunk-laboratorium i industrikvarter

Sydøstjyllands Politi har ryddet et skunk-laboratorium i et industrikvarter i forstaden Torsted i Horsens. To mænd på 34 og 36 år er fængslet i sagen, og tidligere er to andre fængslet.

Typisk finder politiet de illegale gartnerier på nedlagte landejendomme med langt til naboer. Men dette laboratorium lå i en bygning på Østerhåbsvej i Torsted ? midt i industrikvarteret.

I lagerbygningen fandt politiet 118 hampplanter, 291 stiklinger og 25 kilo skunk-topskud, skriver hsfo.dk.

Ved lagerbygningen stoppede politiet også en varebil med fire mænd. I bilen var der 353 skunkplanter og skunk svarende til 16,2 kg hash.

De fire mænd er varetægtsfængslet for besiddelse af de mange illegale planter ? og for at have haft til hensigt at sælge produkterne til ?en større personkreds?, som det hedder i sigtelsen. Og der kan komme flere anholdelser antyder politiet, da alle anholdte ikke er identificeret.