Rygte: EfB køber Sønderjyske-profil

Bjørn Paulsen skifter ifølge bold.dks oplysninger Sønderjyske ud med Esbjerg, der har forhøjet deres bud henover weekenden

Esbjerg var allerede i weekenden meget aktive omkring Bjørn Paulsen, men i første omgang afviste Sønderjyske alle tilnærmelser. Siden har Esbjerg så øget deres bud så markant, at Haderslev-klubben nu har takket ja.

De sidste knaster mangler stadig at blive høvlet af, men ifølge bold.dks oplysninger ventes alt på plads i løbet af dagen.

I Esbjerg er Paulsen ifølge bold.dks oplysninger udset som midtstopper, mens han i Sønderjyske i denne sæson har spillet på midtbanen.

Med Paulsens exit mister Sønderjyske en klubmand, der kom til fra samarbejdsklubben Sønderborg og har spillet i Sønderjyske hele sin seniorkarriere. Han har gennem det seneste år gennemgået en eksplosiv udvikling og er en af de mest markante profiler på holdet, hvor han også er viceanfører.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.