TV der bevæger dig

Så er der guf i skoven

Nu kan du begynde at lede efter kantareller i skoven.

Især i sydjyske og vestjyske plantager stortrives kantarellerne. Og hvis du går på kantareljagt - så hører Danmarks Naturfredningsforening gerne fra dig.

- Hvis du finder dem på din skovtur, så registrér dem med den gratis app 'NaturTjek'. Så er du med i danmarkshistoriens største undersøgelse af naturens tilstand, siger Simon Leed Krøs, projektleder i Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi beder dig ikke om at afsløre dit hemmelige kantarelsted. Men tag et billede, pluk dine svampe og gå nogle hundrede meter væk, og så kan du registrere dem med app'en 'NaturTjek' uden at afsløre dit sted. Din registrering er et vigtigt indspark til forskning, der skal sige noget generelt om tilstanden i den danske natur, siger Simon Leed Krøs.

Der er flest kantareller her i august, men du kan finde dem helt frem til november.

Du kan læse mere via nedenstående link.

Undersøgelsen

 

 

Kantareller kan blive op til 10 cm i diameter og mellem 3 og 10 cm høje. I starten ser man dem som små gyldne, hvælvede hatte i skovbunden. Men snart får de form som en tragt med en bølget kant. Lamellerne løber langt ned af stokken, og der er ikke en skarp overgang mellem hat og stok, som på andre svampe. Kantareller er faste i kødet og har en æggeblommegul farve. Svampen har en skarp smag i rå form, som holder snegle og orme lidt væk. Derfor er det let at finde flotte, ubeskadigede eksemplarer. Og stegt på panden er kantareller en af vores allerbedste spisesvampe.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden