TV der bevæger dig

Så går billet-salget i gang til Esbjergs europæiske eventyr

I kulissen har Esbjergs fBs organisation i en lille uge abejdet lige så intenst på at forberede deltagelsen i gruppespillet i Europa League og ijkke mindst billetsalget til de tre hjemmekampe mod FC Red Bull Salzburg, IF Elfsborg og Standard Liège. Og billetsalget til de tre hjemmekampe går i gang torsdag formiddag kl. 10.

På banen klarede Esbjerg fB?s spillere at vende hjem fra triumfen i Saint Etienne og levere en ny kraftanstrengelse i superligakampen mod topholdet FC Midtjylland søndag.

Indtil 19. september vil det udelukkende være muligt at købe en pakke med billetter til alle tre kampe til en attraktiv pris. På C-tribunen vil billetter til de tre kampe på Blue Water Arena koste 450 kr. uanset alder.

På B- og D-tribunerne er prisen den samme for voksne og pensionister, 450 kr., mens børn i alderen 0-16 år skal betale 300 kr.

Billet-information

Håber på fyldt Blue Water Arena

- Vi håber i hjemmekampene i gruppespillet at kunne følge op på den fantastiske europæiske oplevelse, vi alle fik i kampen mod Saint-Etienne i Esbjerg, og som spillerne så flot fulgte op på udebane. Forhåbentlig vil

lige så mange være med på nye eventyr mod stærke, europæiske modstandere, og vi har bestræbt os på at fastsætte billetpriserne på et niveau, så mange EfB-tilhængere får mulighed for at følge klubben på den

fortsatte vej, siger Esbjerg fB?s adm. direktør Søren Poulsen.

Fra 19. september vil det være muligt at købe billetter til de enkelte kampe, og her er billetprisen 175 kr. for voksne uanset alder, mens børn i alderen 0-16 år skal betale 125 kr. pr. billet.

Kapaciteten til hjemmekampene i gruppespillet vil være omkring 12.000 siddepladser. Stadion vil være præget af, at gruppespillet er omfattet af det europæiske fodboldforbund, UEFA?s, kommercielle rettigheder.

Det er således UEFA?s sponsorer, der rykker ind og præger LED-bander de øvrige muligheder for eksponering på Blue Water Arena. EfB og de øvrige deltagende klubber får del i overskuddet fra salget.

- Vi er for første gang med i en hel turnering for europæiske topklubber, og det vil præge hele stemningen på stadion. EfB vil gøre alt for at skabe en ramme om kampene, så vi kan repræsentere Esbjerg og dansk fodbold på fornemste vis over for Europa, siger Søren Poulsen.

 

Sådan spilles de tre hjemmekampe:

EfB - FC Red Bull Salzburg Torsdag den 3. oktober kl. 21.05
EfB - IF Elfsborg Torsdag den 7. november kl. 19.00
EfB - Standard Liège Torsdag den 28. november kl. 21.05

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden