TV der bevæger dig

Sønderjyske-træner: Vi nyder det i 24 timer

Sønderjyskes træner Jakob Michelsen tillader sig selv og sine sopillere at nyde førstepladsen det næste døgns tid. Foto: TV SYD

Sønderjyskes træner Jakob Michelsen nyder, at hans hold ligger på Superligaens førsteplads. Men på mandag handler det igen om overlevelse.

Sønderjyske skiller sig lørdag på mange måder ud fra de andre klubber i årets Superliga. Klubben har scoret flest mål, har den bedste målscore og er den eneste klub, der endnu ikke har spillet uafgjort. Det er enten sejr eller nederlag hver gang.

Senest fredag aften, hvor OB måtte forlade Haderslev Stadion med en snitter på 4-0.

Det er da også en glad træner, TV SYD fik fat på lørdag morgen.

- Vi tillader os at nyde det i 24 timer. Det var en pragtpræstation af alle spillere, siger Jakob Michelsen til TV SYD.

Han er dog ikke villig til at vige fra den målsætning, som han stillede op inden sæsonstart.

- På mandag er det hele nulstillet igen. Vi har stadig kun én målsætning, og det er overlevelse. Der skal ca. 35 point til ikke at rykke ned. Hvis vi når det, kommer jeg gerne med en ny målsætning, siger han kort før dagens træning.

Sønderjyske er indtil videre godt halvvejs med foreløbigt 18 point i tabellen. Næste kamp er søndag den 4. oktober ude mod AaB, som fredag aften tabte 1-0 i Viborg.

I morgen søndag kan enten FC København, Randers eller FC Midtjylland overhale sønderjyderne i Superligaen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden