TV der bevæger dig

S-byrådsgruppe bryder med Christa Laursen

00:27

Christa Laursen har efter S-gruppens opfattelse optrådt illoyalt.

1 af 3

Den socialdemokratiske gruppe i Vejle Byråd har tirsdag eftermiddag meddelt, at de bryder med Christa Laursen efter lang tids intern uro affødt af hendes ansættelse som leder af Vejle Handicap Center.

Det er en strid om proceduren ved Christa Laursens ansættelse som leder af Vejle Handicap Center, der nu fører til, at den socialdemokratiske byrådsgruppes otte øvrige medlemmer ikke længere vil have hende som gruppefælle og indstiller hende til eksklusion af partiet. Det siger gruppeformand Søren Peschardt til TV SYD.

Efter gruppens opfattelse har Christa Laursen optrådt illoyalt i forbindelse med byrådets 2. behandling af 2015-budgettet, da hun uden gruppens vidende fremsendte ændringsforslag imod det budgetforslag, der blev anbefalet af S-gruppen. Desuden stemte Christa Laursen imod sin egen gruppe i afstemningen om hendes habilitet.

Der har været holdt flere mæglingsmøder mellem parterne - men uden resultat.

- Det er ærgerligt efter 21 år som socialdemokratisk byrådsmedlem, at det ender sådan - men jeg har altid taget konsekvensen af mine holdninger og handlinger, siger Christa Laursen til TV SYD og tilføjer, at hun agter at fortsætte i byrådet som løsgænger.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden