TV der bevæger dig

S størst i Horsens. DF størst i Hedensted

Også i Horsens fik Dansk Folkeparti stor fremgang og fik 24,9 pct. af stemmerne. Det er en fremgang på 11,7 procent i forhold til valget i 2011 og sikkert genvalg til Hans Kristian Skibby.

I Horsens er Socialdemokratiet efter valget torsdag det største parti, mens Dansk Folkeparti fik flest stemmer i det ellers så Venstre-trofaste Hedensted.

Socialdemokraterne er stadig det parti, som flest vælgere i Horsens-kredsen sætter kryds ved.

26,7 pct. af stemmerne i Horsens gik til Socialdemokraterne og det er en lille stigning på 0,5 procent i forhold til folketingsvalget i 2011. Det betyder genvalg af Henrik Dam Kristensen.

Også i Horsens fik Dansk Folkeparti stor fremgang og fik 24,9 pct. af stemmerne. Det er en fremgang på 11,7 procent i forhold til valget i 2011 og sikkert genvalg til Hans Kristian Skibby.

Venstre i Horsens-kredsen oplevede tilbagegang og fik kun 18,4 pct. af stemmerne ? og dermed næppe genvalg til Fatma Øktem.

Ligesom i resten af landet er Dansk Folkeparti gået voldomt frem i Hedensted Kommune, hvor partiet næsten har fordoblet stemmetallet.

Samtidig er Venstre reduceret til under en fjerdedel af stemmerne - og det gør DF til kommunens største parti.

Hedensted er ellers traditionelt en meget stærk Venstre-kommune, og partiet fik ved seneste byrådsvalg næsten halvdelen af stemmerne.

DF har fået i alt 30,3 pct. af stemmerne mod Venstres 24,2. Alligevel må Troels Lund Poulsen betragtes som genvalgt til Folketinget for Venstre i Hedensted-kredsen.

Socialdemokraterne fik generelt et flot valg i Østjyllands Storkreds, som Horsens og Hedensted hører til, og hvor næsten hver tredje person stemte på partiet. Det gode valg til Socialdemokraterne udløser syv mandater ? og dermed sandsynligvis også valg til Daniel Toft Jakobsen, byrådsmedlem i Hedensted og opstillet i Favrskov-kredsen nordvest for Aarhus.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden