Så er der nye storke på vej

Jyllands eneste storkepar har lagt æg. Det afslører det webkamera der er sat op ved storkereden i Smedager.

Der er stor jubel hos storkefansene. Hunstorken har netop lagt æg og det betyder at de første 100 procent vilde storkeunger siden 2004 er på vej. Det oplyser websiden Storkene.dk her til morgen.

I Smedager vil hunstorken de kommende dage lægge yderligere 3 til 4 æg som storkeparret skiftes til at ruge på de kommende 33 dage.