Så er der stork i reden

Flere lokale borgere har observeret en stork, der er meget interesseret i storkereden i Holbøl nord for Kruså. Her torsdag formiddag sidder den igen i reden.

Nu kommer der måske snart aktivitet i nogle af de sønderjyske storkereder. Kurt Knudsen fra Holbøl tog onsdag flere billeder af en stork, der omkring klokken 16 så nærmere på storkereden ved Mosegården.

Skoleinspektør Anne Søndergaard fortæller til TV SYD, at hun så storken gå til ro i reden ved otte-tiden onsdag.

Også torsdag formiddag er storken set i området.

-Jeg har lige været nede og se efter og storken den sidder i reden lige nu, fortæller Olav Callesen til TV SYD.

Ifølge Jes Frederiksen fra Storkene.dk så er der tale om en stork, der er blevet ringmærket i Tyskland.

-Det interessante bliver nu, om storken begynder at bære kviste til reden, fordi det betyder, at den har tænkt sig at slå sig ned i reden, fortæller Jes Frederiksen til TV SYD.

Ifølge Jes Frederiksen er der lige nu mange storke syd for grænsen og derfor bliver der kæmpet om de ledige reder.

Tilgengæld er der endnu ikke så meget aktivitet i storkereden i Smedager. Men der bliver holdt godt øje med reden. TV SYD har webkameraet på plads.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.