TV der bevæger dig

Så er der valgkamp med tyvstart

01:32

Venstre-kandidaten fik den øverste plads, og socialdemokraten satte sig lige under.

1 af 2

Valgplakaterne er hængt op. De bedste lygtepæle blev erobret i aftes.

Her i landet har vi regler for stort set alt, og en af reglerne siger, at "valgplakater......må hænges op på offentlige veje uden forudgående tilladelse fra døgnets begyndelse den fjerde lørdag før valgdagen", som der står i Lov nr. 379 fra 2011. Det vil sige fra midnat fredag aften. Men den regel blev brudt i stort set alle større byer i Syd- og Sønderjylland.

TV Syd var i Fredericia for at se, hvordan det gik med plakat-opsætningen, og den begyndte tidligt. Årsagen var, at alle partier i byen var enige om at tyv-starte klokken 19, og det gjorde de så, akkurat som i mange andre byer.

- Nu er valget i gang, sagde Børge Larsen, der er en af kandidater for Venstre. Vi har været i kampagne på gaden i tre uger,og nu er valgkampen for alvor i gang.

Der var kamp om at komme op i de bedste lygtepæle for at få fat i de mest synlige plakat-pladser. Valg-plakater er nemlig stadig en god metode, når politikerne vil have fat i vælgerne. Danmarks Radio har lige fået lavet en undersøgelse, som viser, at plakaten er det kampagne-middel, der har den største virkning.

Kasper Møller Hansen, der er professor fra Københavns Universitet, står bag undersøgelsen, og han er overrasket over resultatet, men han har et bud på valgplakaternes effekt.

- Andre midler som parti-hjemmesider, vælgermøder og sociale medier er noget, man selv opsøger, men valgplakater bliver vi udsat for. Dem kan man ikke undgå, siger han til DR Midt & Vest.

Kandidaterne synes at være bevidste om valgplakaternes effekt. DR Nordjylland har talt med Lasertryk.dk, der ved kommunalvalget i 2009 trykte 69.000 valgplakater. Op til dette valg har de mere end fordoblet antallet til 150.000.

Uddrag fra Twitter #kvsyd

Som man kan se, var der forskellige holdninger til spillereglerne.

Jonas Christensen, kandidat for de konservative i Esbjerg:

@liberalealis, Alis Hemmingsen, kandidat for Liberal Alliance i Vejle:

@BendixLehmann, medlem af bestyrelsen hos konservative i Vejen:

@LTuxen, Lau Tuxen, kandidat for Venstre i Kolding:

@MarieSunesen, kandidat for SF i Region Syddanmark:

@HejSonderborg har delt dette billede af valgplakaterne i Sønderborg:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden