Så er det endelige program til Tønder Festivalen klart

For et par uger siden annoncerede Tønder Festivalen, at nu kom der ikke flere optrædende. Men det gør der alligevel: Canadiske Martha Wainwright er tilføjet programmet, som NU er klart.

- Hun er en ekstra gave til publikum i anledning af Tønder Festivalens 40 års fødselsdag, siger Carsten Panduro, kunstnerisk leder af Tønder Festivalen.

Han er en glad mand.

Billetsalget går nemlig rigtigt godt. Salget af armbånd ligger her i starten af juni mere end 30 procent over det tilsvarende salg sidste år.

Tønder Festival