Så er julen i gang

Julemarkedet på Krusmølle ved Aabenraa er blevet en tradition, og i år fejres 25 års jubilæum.

Vil du i hurtig julestemning så er det ikke svært at blive inspireret på Krusmølle.

På 2000 m2 sælges frække nisser, fromme engle, glaskugler i forvandlingsfarver og juleeffekter, som man ikke har fantasi til at forestille sig.

I løbet af november og december besøges juleudstillingen af ca. 30.000 gæster. Arrangementet er blevet lidt af et tilløbsstykke og mange vender tilbage år efter år. Både i lysstøberiet, butikken og cafeen er produktionen slået over på julehygge.