TV der bevæger dig

Så er laksesæsonen skudt i gang

For denne heldige fisker var der bid allerede her på laksesæsonens første dag. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Laksefiskeriet er blevet skudt i gang i Varde Å. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

1 af 2

I dag begynder sæsonen for laksefiskeri, og det fik håbefulde lystfiskere til at vrimle til Varde Å.

Efter et halvt års ventetid må der nu fanges laks igen.

Ved Varde Å mødtes omkring 75 lystfiskere klokken 7 for først at spise en fælles morgenmad og derefter gå i gang med det, hele dagen handler om: At fange nogle fisk.

Fælles for alle fiskerne er drømmen om at sætte krogen i en af de sølvgrå laks, som på grund af deres styrke er noget af en opgave at hive i land.

- Det er en helt enestående oplevelse at fange en laks. Det er en af de største oplevelser, jeg har haft, og jeg glemmer det aldrig, siger lystfisker Peter Rint til TV SYD.

Laksesæsonen løber fra den 16. april til den 15. oktober.

Man kan dog ikke bare fiske løs. Ligesom med almindeligt fiskeri er også lystfiskeri kvotebegrænset, og årets laksekvote for hele Varde Å-systemet er for eksempel kun på 160 laks. Når antallet er nået, skal alle efterfølgende fangne laks sættes ud igen.

Det er en helt enestående oplevelse at fange en laks

Kvoten er desuden vægtinddelt, og hvert enkelt medlem af Varde Sportsfiskerforening må højst fange én laks inden for hver vægtkategori.

Du kan se mere til laksefiskeriet i TV SYD lørdag aften klokken 19.30, hvor vi bringer et indslag fra sæsonstarten.

Formanden for Varde Sportsfiskerforening, Kaj Verner Lauridsen, forklarer noget om kvoterne, der er sat for laksefiskeriet i Varde Å.

 

01:34 Luk video

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden