Så er politikadetterne sat ind ved grænsen

Politikadetter begynder mandag at gøre tjeneste ved den dansk-tyske landegrænse i Sønderjylland. Her skal 24 kadetter assistere Syd- og Sønderjyllands Politi med grænsekontrol.

Nu er politikadetter sat ind som aflastning af deres længere uddannede kolleger ved kontrollen af den dansk-tyske grænse.

53 kadetter blev færdiguddannet og skulle have aflastet politiet i starten af september. De kunne dog ikke starte på grund af en strid med staten om arbejdsvilkår.

De nye politikadetter skal aflaste politibetjente med opgaver som bevogtning, transport af frihedsberøvede, udsendelse samt grænsekontrol

Politikadetter

  • De modtager undervisning i blandt andet magtanvendelse, dokumentkontrol, førstehjælp og konflikthåndtering.
  • Det sker på Politiskolen i Brøndbyøster.
  • De seks måneders uddannelse som politikadet er SU-berettiget og giver merit, hvis man senere vil søge ind på den toårige politiuddannelse.
  • Optagelse på politikadetuddannelsen kræver, at man består både en fysisk prøve og en retskrivningsprøve.
  • Månedslønnen som politikadet er cirka 22.000 kroner plus pension og tillæg for skæve vagter.