Så er sæson igen: Bil nr. 10 ind i hus

SIDSTE: Kolding Kommune vil nu sætte autoværn op - det oplyser udvalgsformand Knud Erik Langhoff, teknik- og boligudvalget. En husejer i Møsvrå nord for Kolding ærgrer sig. Søndag bragede bil nr. ti på et år ind i husmuren, som netop er blevet bygget op fra bunden.

Så sent som i marts afviste Kolding Kommune at sætte et autoværn op i det kritiske sving i Møsvrå.

Kommunen har sat nye advarselsskilte op og har lavet striber langs huset. Men det stopper tilsyneladende ikke bilerne.

I TV SYD kl. 19.30 svarer formanden for teknisk udvalg i Kolding, Knud Erik Langhoff, Kons., på, om kommunen nu vil ofre et autoværn.

Ved gårsdagens uheld  fik den ny-renoverede mur en revne på tyve meter.

- Sidste år blev huset ramt ni gange, fortælleren ejeren, gårdejer Benn Pedersen til TV SYD. Forsikringsselskabet opgav at reparere og afgjorde, at muren skulle bygges op fra bunden. Derfor er det  dødærgerligt.