Så faldt kranen: 43 meter stål lægger sig ned

Der er noget fascinerende ved store, tunge ting, som braser sammen. Det skete i dag i på Esbjerg havn.

Kranen blev taget i brug i 1973, men nu har mobile kraner overtaget arbejdet, og derfor skulle den 43 meter høje kran i dag have nådesstødet.

De to forreste ben blev skåret over, og så var det ellers planen at kranen skulle lægge sig ned på den forholdsvis smalle mole, og det gjorde den så kl. 16.21 mandag eftermiddag.