TV der bevæger dig

Så går slutspillet i ishockey i gang

Grundspilskamp mellem Sønderjyske og Røvovre Mighty Bulls. Foto: Kanut Fotos

Sønderjyske møder Aalborg og Esbjerg Energy skal op mod Rødovre, når slutspillet i ishockey går i gang fredag aften.

I aften tager Sønderjyske hul på slutspillet, når Aalborg gæster SE Arena i den første kvartfinale. Aalborg kæmpede sig godt op gennem den sidste del af grundspillet.  Derfor er det også en modstander som cheftræner Dan Ceman har stor respekt for:

 

- De har små, hurtige spillere som har gode offensive kvaliteter, især på deres omstillinger, som vi skal passe meget på., siger Dan Ceman inden kampen til Sønderjyskes hjemmeside.

 

 Esbjerg Energy har også hjemmebane i det først kvartfinaleopgør mod Rødovre. Sidst Esbjerg Energy mødte Rødovre vandt Energy 6-0 og esbjergenserne har i alt vundet 4 ud af 5 kampe i grundspillet imod Mighty Bulls.
- Rødovres mandskab er et ungt hold, der er hurtige på skøjterne. De er gode til at udnytte deres fart og er farlige i deres omstilling. De er lynhurtige til at komme tilbage i deres egen zone for at forsvare. Det kræver derfor, at vi skal matche intensiteten i deres spil og være gode til at udnytte vores tempo og rutine på isen, siger assistenttræner Thor Dresler  tul Esbjerg Energys hjemmeside.

 

Begge kampe går i gang kl. 19.30 fredag aften. Kvartfinaleserien afvikles som bedst af 7 kampe.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden