TV der bevæger dig

Så gælder det semifinale-serien for Sønderjyske og Esbjerg

Det er fjerde gang på fire år, at de to hold brager sammen i slutspillet. Foto: Annemette Stollig

Det er fjerde gang på fire år, at de to hold brager sammen i slutspillet, og der venter nu endnu en “nabokrig”, hvor det første hold med fire sejre sikrer sig adgang til DM-finalen.

– Det bliver tæt, og vi er forberedt på at spille syv kampe. Det bliver med sikkerhed kampe med masser af fysik. Det hold, som får overtaget fysisk, vil have en stor fordel, og så gælder det om at holde hovedet koldt, siger cheftræner Dan Ceman til Sønderjyskes hjemmeside.

Kampen i aften bliver Sønderjyskes første efter en pause på 12 dage.

Esbjerg og Sønderjyske har spillet tætte kampe i denne sæson. Som optakt til sæsonen sendte vestjyderne Sønderjyske ud af pokaltureneringen  og vandt ligeledes de to mandskabers første kamp i ligaen med 2-1 efter straffeslag. Sidenhen har sønderjyderne vundet 2-0 og 4-1 i Esbjerg. I Vojens har Sønderjyske vundet 3-2 og 3-1.

- Vi møder nu SønderjyskE for tredje gang i slutspillet i den tid, jeg har været i Esbjerg. En gang i kvartfinalerne. Sidste år var det i finalerunden og nu altså i semifinalerne. Spillerne er nu sultne for at revanchere nederlagene mod dem og sikre den samlede sejr i semifinaleserien. Spillerne glæder sig til kampene og er klar til at yde lidt mere, siger Esbjerg Energys cheftræner Mark Pederson i en pressemeddelelse som optakt til semifinaleserien.

Første semifinale spilles i aften  kl. 19.30  i SE Arena.. Dørene åbner allerede kl. 18.00.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden