TV der bevæger dig

VEJR

Så kan du godt finde jakken og de lange bukser frem igen

Efter en weekend med temperaturer over 30 grader får vi igen typisk dansk sommervejr. Det betyder blæst, regn og temperaturer under 20 grader.

Lavere temperaturer med blæst og regn venter. Foto: TV 2 GRAFIK

Der venter feriefolket et markant vejrskifte i de kommende dage. En koldfront begyndte allerede søndag at snige sig ind over Danmark, og den vil præge vejret i hele ugen, fortæller DMI.

Temperaturen vil i løbet af ugen mest være mellem 16 og 22 grader i dagtimerne.

Tirsdag kan temperaturen dog nå helt ned på 14 grader, derfor bliver der igen brug for lidt lunere påklædning.

Senere på ugen er der udsigt til mere regn. Især torsdag og fredag kan der i Sønderjylland lokalt falde op til 10 millimeter regn.

Blæsten sætter også sit præg på ugen, så planlægger du teltferie eller en havefest, gælder det om at sikre det grundigt.

 

Mere vejr