Så køres der DM-rally på vejene i Vejen

Tal, der lyder som volapyk, og rally hænger ulasteligt sammen. Og i morgen bliver der brug for de ultrakorte beskeder og koder, når Vejen er vært for rally i DM-serien.

Vejen har tidligere været vært for rally, men det er syv år siden, at der har været kørt i DM-serien.

- Området er godt, sagde Mie Petersen, som er medarrangør, da TV SYD stillede direkte om til larmen i Vejen her til aften.

Der var træning i den indre by i aften. Og før det får løs i morgen, skal de top-tunede biler kontrolleres.

- Bl.a. larmen. De må ikke overstige 103 dB, forklarer Heidi Knudsen, som er co-driver i en af de deltagende biler. Og altså hende, der kommer med de mystiske tal og koder, når det går der ud af.

- Det er meldinger til køreren, om hvad der er forude ? så han kan vide, hvor meget der kan trykkes på speederen.