Så kom Esbjerg fB på tavlen i superligaen

Esbjerg fB spillede mandag aften uafgjort 2-2 mod AGF. Dermed har klubben fået sit første point i denne sæson.

Det holdt hårdt for hjemmeholdet, men efter en hårdt fight og næsten syv minutters overtid så lykkedes det for EfB at beholde det ene point i aftenens kamp.

Esbjerg spillede, efter udvisningen af Awer Mabil, hele anden halvleg 10 mod 11 og derfor brændte det for alvor på i de sidste minutter, hvor AGF havde flere chancer til at afgøre kampen og få alle tre point med hjem til Århus.

Det røde kort gjorde det svært for EFB.
Det røde kort gjorde det svært for EFB.
Foto: Niels Husted/Scanpix

 

Dagens kamp startede ellers godt for hjemmeholdet. Med to scoringer af Kevin Mensah og Jeppe Andersen kom EfB foran 2-0 efter godt en halv time. En hurtig reducering af Mustafa Amini gjorde dog, at hjemmeholdet måtte nøjes med en 2-1 føring efter 1. halvleg.

Det resultat holdt helt frem til der var spillet 82 minutter, hvor det lykkedes for AGF´s Anthony J. Soares at udligne til slutresultatet 2-2.

Dermed ligger Esbjerg fortsat i bunden af superligaen, men er nu ikke længere uden point.

 

Dagens anfører Jeppe Andersen er godt tilfreds med det ene point.