Så kom regnen endelig - til glæde for skovdyrker Henrik Obel

Så kom den endelig - regnen. Fra morgentimerne og frem til et godt stykke ud på eftermiddagen ramte regnbygerne Syd- og Sønderjylland fra vest.

Endelig lidt regn i Syd- og Sønderjylland.

Fra morgentimerne og frem til et godt stykke ud på eftermiddagen har det regnet.

Også nordpå ved Gødding Mølle Skovbrug i Vejle Kommune hos Henrik Obel Thomsen kom der vand i dag. 

- Vi jubler. Det er lige før, vi danser regndans, så glade er vi for den regn, vi får til vores nyplantede juletræer. Det betyder, de overlever, hvor det ellers så sort ud, siger en glad Henrik Obel Thomsen.

quote

Vi jubler. Det er lige før vi danser regndans, så glade er vi for den regn, vi får til vores nyplantede juletræer. Det betyder de overlever, hvor det ellers så sort ud.

Henrik Obel Thomsen, Gødding Mølle Skovbrug

Vejle var en af de tørreste pletter i landet, og på skovbruget har man været tvunget til at vande de yngste træer - noget man aldrig har prøvet før. 

Så det var en ganske tilfreds skovbruger, der kunne glæde sig over endelig at få hjælp fra oven.

- Hvis regnen fortsætter hele dagen, så skal de små træer nok klare sig. Vi vil selvfølgelig gerne have mere regn, men vi er glade for det, vi får i dag, smiler Henrik Obel Thomsen.

Dagens regn redder de 4000 nyplantede juletræer fra tørkedøden.
Dagens regn redder de 4000 nyplantede juletræer fra tørkedøden.
Foto: Christian Kallenbach